Hvem er du? For nogle mennesker er det et superenkelt spørgsmål. For Dennis Ranalter har det en dybere betydning. Som skiløber har han altid vidst, hvem han er. Men som menneske?
DESCENDANCE følger Dennis, mens han udforsker, hvem han er. Blandt andet reflekterer han over sin barndom i Østrig og genoptager kontakten med sit ghanesiske bagland.
De første år
Dennis er opvokset i Tyrol, hvor han begyndte at stå på ski kort tid efter at have taget sine første skidt. Sammen med sine bedste venner brugte han barndomsårene på snowblading, skiløb og skiboarding – “vi hang ud sammen,” som han siger. Han har altid følt sig hjemme i bjergene og har ladet skiene tale, siden han var helt lille.
“Jeg elskede min barndom her.
Du vokser op og føler dig helt
tæt på naturen, og det er med
til at forme dig som menneske.”
De kalder ham D-Ran
“Jeg kan genkende Dennis på grund af silhuetten”
siger X-Games guldvinderen Bobby Brown om sin vens unikke stil. Den er kraftfuld, præcis og ambitiøs.
Dennis er muligvis en stille type til daglig, men på bjerget er han utrættelig.
Altid motiveret, altid i gang med at lære noget nyt. På bjerget er det ligetil. Der er han D-Ran.
“D-Ran kombinerer det kraftfulde med præcision i sit skiløb, og det er vanvittigt stilfuldt.”
JOSSI WELLS
Snæversynede mennesker
Som ung teenager oplevede Dennis for første gang, at race kunne være et problem for nogle mennesker.
“Folk kiggede på mig på restauranten, en person i liftkøen kom med en dum kommentar,” er blot to eksempler på de fordomme, han har mødt.
“I starten slog jeg det bare hen,” fortæller han, “men så får du efterhånden en alder, hvor det begynder at gøre rigtig ondt.”
“Det er svært at forstå, hvordan han følte, fordi vi aldrig har skullet gå igennem det, som Dennis har oplevet på daglig basis.”
Nyt perspektiv
Som en del af sin personlige udforskning rejste Dennis til Ghana for at genskabe kontakten med en tidligere gådefuld del af sin fortid.
Her fik han mulighed for at se sin far efter mange års adskillelse og møde sin bedstemor for første gang. Han lærte flere ting om sine ghanesiske rødder, og det har betydet, at han grundlæggende har ændret syn på sin egen identitet.
“Før var jeg østriger, nu er jeg halvt
østriger og halvt ghaneser.
Det er ret sejt.”
Fremtiden
“En ting, der virkelig har bidt sig fast,” fortæller Dennis, efter han er kommet hjem, “er fornemmelsen af at vide, hvor jeg skal hen.”
Efter mange års bekymringer om at passe ind har han indset noget vigtigt om, hvad identitet betyder.
“Du skal ikke gå og gemme dig, fordi du ikke passer ind eller er anderledes,” siger han, “for det er positivt at være anderledes.”